Jule-fotografering ♡
Børn & familie
Afslappet og naturlig Jule-fotografering
En fotografering hos mig er langt fra det, som mange af os nok tænker på, når vi tænker på at “gå til fotografen“. Til en fotografering hos mig, er der nemlig slet ikke noget med, at børnene skal sidde stille og kigge ind i kameraet. Tværtimod.
En børnefotografering (eller familiefotografering) hos mig skal nemlig føles naturlig – og det er vigtigt for mig, at det er en god oplevelse for alle. Derfor er det også helt perfekt, at mine julefotograferinger foregår hos Lærke i Det Kreative Gartneri i Stouby. Her er det nemlig meget nemmere at skabe en uhøjtidelig stemning, hvor der er plads til at kigge på alle de fine kogler og julepynt.
Kathrine får hele fotooplevelsen til at føles trygt og behageligt. Hun forstår og formår at skabe det ønskede og er med på at afprøve en masse forskellige idéer. Kathrine får mine varmeste anbefalinger ♥️⭐️
Simone Gaasvig
familiefotografering
Det Kreative Gartneri♡
Julefotograferingerne holdes hos Lærke i Det Kreative Gartneri i Stouby. Her har Lærke skabt det perfekte jule-hjørne, hvor der er masser af spændende (og smukke) juleting. Det danner de perfekte rammer for årets julefotografering – hvis man ønsker noget andet end de klassiske “røde nisser og snelandskab”-billeder.
Hvad er Det Kreative Gartneri?♡
Det Kreative Gartneri er en kreativ oase i Stouby, hvor et klassisk gartneri med salg af planter kombineres med brugskunst, kunst, workshops og events♡
Det Kreative Gartneri består af en butik og et drivhus/orangeri. I drivhuset kan du finde et væld af årstidens planter og blomster.
Foruden planter byder Det Kreative Gartneri altid på et sortiment af brugskunst. Du kan finde stilfulde pyntegenstande og retro-møbler, som er nøje udvalgt og ofte fundet på loppemarkeder. Der bliver løbende tilføjet nye fund til butikken, så sørg for at kigge forbi med jævne mellemrum. Møblerne er klassiske og ofte af teaktræ eller bambus. Og så har de en pris, der er til at betale.












Tilmelding
Til gratis jule-fotografering
Påklædning ♡
Det vigtigste er, at I alle har noget på, som I føler jer godt tilpas i. Dernæst skal I selvfølgelig klæde jer på, så I kan holde varmen. Selvom vi skal være “inde” i drivhuset, kan der stadig være koldt. Så sørg for at give de små lidt ekstra uld på inderst.
Farverne på jeres tøj spiller også en stor rolle i forhold til, hvilket udtryk billederne får. Derfor anbefaler jeg tøj i sarte nuancer uden vilde mønstre og store logoer.
PS: Det er muligt at låne flotte strikkede nissehuer til børnene♡
Det er gratis♡
Selve fotograferingen er helt GRATIS ♡ Det eneste, I skal betale for, er de billeder, I ønsker at købe – på den måde kan man sige, at der er 100% tilfredshedsgaranti.
I kan vælge både at købe billederne digitalt (så I kan sende julehilsner på Facebook) eller i printet format på kvalitetspapir (så de kan ligge som gaver under juletræet).
Vi er fået taget de mest fantastiske billeder af vores dejlige dreng, som ellers ikke er vild med fremmede. Det tog ikke mere end 2 minutter før der allerede var gode billeder af en glad og smilende dreng ❤️ Katrine kom ned i børnehøjde og blev en del af hans leg. Det var en super god oplevelse for både barn og forældre. Vi kommer helt sikkert igen 🥰